17. august 2011

Nuets kraft - Nøgle til spirituel frigørelse - af Eckhart Tolle


Tankevækkende bog, som i starten skaber en slags "Er det egentlig en form for nyreligion propaganda?" Men den kommer man hurtigt fra igen, den er stærk og nemt at forstå. Og den kan læses MANGE gange!

Uden omsvøb eller metafysiske fantasterier præsenterer Eckhart Tolle kernen i det ægte spirituelle budskab: Væren i Nuet. Der er en sjælden kraft i hans ord, som giver os glimt af en større virkelighed. En virkelighed vitager del i, når vi er fuldkommen nærværende og slipper vores stadige grublen over fortiden og bekymring for fremtiden.

Eckhart Tolle introducerer begrebet "smertekroppen" som betegnelse for summen af de
negative følelser som den enkelte har "sparet sammen" gennem livet og bærer på.
Smertekroppen er sammen med vores identifikation med sindet og tankerne de to største forhindringer for at opnå spirituel frigørelse.




Der er en guldgrube af indsigter i NUETS kraft:

- Vi er ikke vores sind og tanker
- Vi kan finde vej ud af psykologisk smerte
- Der er autentisk styrke i at overgive sig
- Kroppen er en indgang til totalt nærvær
- Stilheden og rummet, der omgiver os, er veje til Nuets kraft

Også parforhold kan fungere som en nøgle, når de bruges til at blive mere bevidste og dermed mere kærlige.

Tolle springer alle meditative og terapeutiske "mellemled" over og arbejder i stedet med direkte væren i nuet - identifikation med den iagttagende bevidsthed, der er vidne til sind, krop og følelser.

Hvem er Eckhart Tolle?

Eckhart Tolle er almindeligt anerkendt som en af de mest autentiske og inspirerende spirituelle lærer i vor tid. Han rejser og underviser i hele verden.

Eckhart er ikke afstemt med en bestemt religion eller tradition, men udelukker ingen. Hans dybe, men alligevel enkel og praktiske undervisning har hjulpet tusindvis af mennesker med at finde indre fred, healing og mening med deres liv. Kernen i hans lære ligger i omdannelsen af den individuelle og kollektive menneskelige bevidsthed – en global spirituel vækkelse.

Eckhart Tolle er forfatter til Nuets Kraft, en # 1 New York Times Bestseller, som er blevet oversat til 32 sprog og samtidigt er blevet en af de mest indflydelsesrige åndelige bøger i vor tid.

I sin seneste bog, En ny jord, forklarer han, hvordan vi overvinder vores ego-baserede tilstand af bevidsthed, og hvordan vi kommer til en forståelse af at den er unødvendig for den personlige lykke, men at den også er medvirkende til at bringe konflikter og lidelser i hele verden.

Indholdet i Eckhart’s lære er et svar på det presserende behov for i vor tid at: Omdanne bevidsthed og som en følge heraf, at opnå en mere oplyst menneskelighed.

Eckhart Tolle er født d. 16. februar 1948 i Luenen, nær Dortmund, Tyskland, og hed oprindeligt Ulrich Leonard Tolle. Eckhart Tolle boede sammen med sin far i Spanien fra da han var ca. 13 til 19 år, det var i tiden mellem 1961 og 1967.

Derefter flyttede han til England. Han deltog ikke i nogen formel uddannelse i alderen mellem 13 og 22, og nægtede at gå i skole på grund af dets “fjendtligt miljø”, istedet fordybede han sig i sine egne “særlige interesser.”

Tolle tog sidenhen en eksamen fra University of London, og fortsatte, men dog uden at færdigøre en ph.d.-uddannelse ved Cambridge University, hvor han studerede litteratur, sprog og filosofi.

I en alder af 29, oplevede Eckhart Tolle det, han kalder en “indre transformation,” efter at han i lange perioder havde gennemgået megen lidelse og periodevise depressioner som nær havde ført til selvmord.

Siden 1996 har han boet i Vancouver, British Columbia, Canada.

1 kommentar:

  1. Nuets kraft er en god og anbefalingsværdig bog.

    jeg fandt den for et par år siden og har været med til at lære noget om mig selv. :-)

    SvarSlet