16. januar 2012

Sandheden om UTROSKAB ?


- Hvis du ikke bliver taget med bukserne nede, er utroskab et rationelt valg!

Sådan siger den amerikanske sociolog Eric Anderson, der just har udgivet bogen ’The Monogamy Gap: Men, Love, and the Reality of Cheating.'

Anderson bliver i den anledning interviewet på huffingtonpost.com, hvor han hævder, at troen på monogamien - monogamismen som han kalder det - er ødelæggende for kærligheden i sidste ende.








Han synes, det er mærkeligt, at man er mere fordømmende over for folk, der har knaldet ved siden af, end overfor folk, der bliver skilt på grund af utroskab, og som derved smider mange års historie og kærlighed over bord og rykker rundt om i børns liv - bare på grund af et sidespring.
I modsætning til, hvad mange tror, så er mænd ikke utro, fordi de ikke elsker deres partner. De gør det, fordi de vil have sex med andre! Men det siger ’samfundet’, at de ikke må.

Anderson mener, det er på tide, at vi udvider vores måde at se på parforholdet og blandt andet inkluderer åbne forhold og polyamorøse.

Begæret dør ikke

Ifølge Anderson oplever mænd efter to år i fast forhold et stort fald i hyppighed og nydelse ved sex i forholdet. Og det kan sådan set være fint nok, at vi så bliver med vores partner af følelsesmæssige årsager og ikke på grund af sex.

Men vores begær dør jo ikke ud. Det skifter til andre end vores faste partner. Og mange tror, at når sexlivet dør, så dør parforholdet. Men det er ikke sandt. Det er først der, forholdet virkelig begynder, mener Anderson.

Ærlighed

Men hvad med ærlighed, som er vigtigt i et parforhold?

Ærlighed kan være både godt og skidt. Mænd lyver om utroskab mest fordi, hvis de spurgte om lov til at knalde ved siden af, ville de sandsynligvis blive nægtet det, og derefter udsat for overvågning og forhør - og måske endda blive forladt. Derfor passer ærlighed ikke sammen med at have en fast partner og sex med andre, forklarer Anderson.

Utro mænd erkender, at ærlighed er den sikre vej til at afbryde forholdet. Mænd knalder ved siden af for hyggens skyld, men de elsker deres partner. Ellers ville de jo gå fra dem.

Anderson hævder, at de ikke er utroskab i sig selv, der ødelægger forholdet. Det er de urimelige forventninger, som at forholdet skal begrænse sex, der ødelægger forholdet.

Åbne forhold


- Jeg er ikke for utroskab. Jeg er for åbne og retfærdige forhold. Når begge parter i et forhold har lyst til det og indser, at deres partner bliver lykkelig af udenomsægteskabelig sex, og at de derfor gerne vil have, at partneren dyrker det, er parret kommet en lang vej med følelsesmæssig ærlighed og væk fra jalousien.

Men hvis din partner ikke er med på den ide, er utroskab en rimelig handling. Faktisk er utroskab en rationel handling, hvis man ikke bliver knaldet - og det gør de fleste ikke, mener Anderson.

Det ikke kun mænd, der har det sådan - kvinder er også utro. Monogami er et problem for alle, lyder det fra sociologen.

Polyamorøse føler større intimitet

Stik mod hvad man måske kunne forvente, viser ny undersøgelse, at personer, der er polyamorøse (lever i åbne forhold), udviser tegn på at føle større grad af intimitet med deres partner end monogame.

Det canadisk-irske studie, publiceret i 'Psycholoy & Sexuality', blandt 284 polyamorøse og monoamorøse mænd og kvinder så nærmere deltagernes parforhold i relation til elementer som intimitet, tillid og lidenskab samt deres socioseksualtiet (scorer man højt der, er man i adfærd og attitude åben over for uforpligtende sex).

Det ikke-repræsentative udvalg af deltagere svarede på en række spørgeskemaer.

Få, men interessesante forskelle kunne spores: Både mandlige og kvindelige polyamorøse udviste betydeligt større intimitet end de monogame. Og mandlige polyamorøse - men ikke kvindelige - var meget åbne over uforpligtende sex.

1 kommentar:

  1. Vældigt god artikel, som går mod de gængse normer om utroskab og årsagen til den. Tak.

    SvarSlet