Denne artikel er udgivet efter aftale med Dan Johannesson, og må jeg på det kraftigste henvise til hans side, hvor der er en masse spændende læsestof. http://www.danjohannesson.dk/ og på facebook : https://www.facebook.com/danjohannessondk
Via medierne, i nyhederne, i skolen, fra du bliver født til du dør vil du høre budskabet: Vær bange, vær afhængig – og forbliv lille. I tusind forklædninger vil budskabet forme dig, til du, som det mest naturlige i verden tror på det, og tager det for givet at det er sådan det forholder sig. Så du dukker hovedet, gør som de andre gør – og fortsætter som du har lært, med at udleve en lille, overkontrolleret udgave af hvem du egentlig er. Men hvad hvis alt hvad du har lært ikke har handlet om sandhed, men om kontrol? Og hvad ville der ske med dit liv hvis du levede ud fra det modsatte budskab? At du er udødelig, stærk og født med et kolossalt potentiale?
Hvad hvis vi siger at livet vil opleves på omtrent den måde som du forholder dig til det på?
Er det blot endnu en gang New Age sludder, eller kan påstanden siges at holde vand? Normalt er jeg ikke meget for analyser i mine artikler, fordi at bare tanken hurtigt får de fleste til at pille næse, springe sætninger over, eller i værste fald opgive at læse resten af artiklen. Men bær for denne ene gangs skyld over med mig og lad os kort undersøge påstanden:
- Har du bemærket at folk der taler om sygdom hele tiden, ofte oplever sygdom hele tiden?
- Har du bemærket at folk der taler om at mangle penge hele tiden, ofte oplever at mangle penge hele tiden?
- Har du bemærket at folk der taler om aldrig at score har det med aldrig at score?
- Har du bemærket at folk der fløjter meget, ofte griner og nyder livet uden større hænderrysten, ofte virker vitale og som om de har hvad de skal bruge i tilværelsen?
Ok, indtil videre vil de fleste læsere mest sandsynligt stadig have en grad af enighed omkring mine påstande. Så lad os ryste hvepseboet og komme med en som er langt mere på kanten – at du, som jeg skrev i indledningen, er skolet fra fødsel til grav til at føle dig lille, dødelig, begrænset og vigtigere endnu – afhængig af ydre autoriteter. Inden du går på auto-afvis, som det er en del af vores skoling at gøre, så bid dig i læben og leg med, bare lidt endnu.
Jeg vil for at understøtte min påstand nu bede dig om at arbejde med en øvelse som kan forandre dit liv for bestandigt, hvis du integrerer den i din måde at tænke om, ja hvad som helst, på: Zoom ud.
Zoom ud og start med at se jordkloden udefra. Puds brillerne og lad som om du ser den for aller første gang, helt uden forbehold og vante forestillinger om hvad der foregår på den. Og begynd så at se: Milliarder af små prikker løber rundt, pølser, sover, spiser, elsker, råber, skyder hinanden, stjæler, lyver, føler og køber små stykker af bomuld klippet ud på en bestemt måde som nogle af prikkerne har forklaret de andre er trendy. Nogle prikker kommer til, andre tager derfra. Og alle prikkerne er i øvrigt lavet af energi / lys, det har forskerne fundet ud af, selvom pressen ikke er meget for at vi får det at vide, endsige tænke over hvad det betyder for alle dele af vores forståelse af virkeligheden. For energi kan jo som bekendt ikke forgå – kun skifte form, prøv at tænke i bare 10 sekunder over hvad det, ganske videnskabeligt bevist, betyder f.eks. ifht. reinkarnation.. Men altså – prikkerne kommer til, møder nogle andre prikker som syntes ting, lærer tingene og beslutter herefter at det de lærer er sandt, mest fordi at det siger alle de andre prikker, som bekendt, at det er.
Spørg så dig selv om der kan være andre som har lavet denne zoom øvelse tidligere i verdenshistorien? Og efter at have kigget lidt begyndte at tænke over princippet? At de prikker som kommer til på den dersens planet, de tror på det de andre prikker siger, og begynder at leve som de får at vide at de skal, fordi at det gør de andre, som hørte det samme og på den måde har det til fælles at de alle er blevet enige om hvad ”virkeligheden”, fra pottetræning til morfinmisbrug, går ud på.
Hmm hvorfor er det relevant? Om nogen andre har lavet øvelsen før dig? For mig at se fordi at historien har været fyldt med mange typer mennesker og de har ikke alle sammen været guds bedste børn. Og når man begynder at forstå den sammenhæng med prikkerne som fortæller hinanden den samme historie igen og igen, med få kulturelle og historiske variationer, ja så kan man måske få lyst til at bruge indsigten til sin egen vinding. Få lyst til at forme den fælles historie på en måde som gør at man kan opnå sine egne ambitioner. Måske få lidt global magt her, nogle endeløse finansresurser der, osv.
Som i en god Olsenbanden film ville man dog skulle bruge et par værktøjer og en skidegod plan for at få gang i en historie som kunne levere varen.
Kjeld, Benny og måske Børge, ville blive sendt i byen efter:
En god historie, så god at alle ville begynde at fortælle den. Et effektivt system til at udbrede den med, samt nogle moralske og fysiske stødhegn som kan holde tvivlere på historien i skak. De fire dele, historien, distributionssystemet, samt det moralske og fysiske stødhegn, skal helst spille så godt sammen, at der næsten ingen tvivlere opstår. Hvis uheldet er ude og en tvivler alligevel dukker op, skal den historie de andre prikker fortæller helst være så indgroet at den prik som siger noget anderledes, som det mest naturlige i verden fryses ude, og efterlades som den besynderlige lille tvivlende prik den nu engang er. Så skal den nok hurtigt blive god igen.
Ok – ovenstående seks linier beskriver altså hvad der skal bruges for at styre historien. Verdenshistorien. Det var sjovt. Super, men hvad skal historien kunne for at de få prikker som zoomede ud og fik lyst til det med at kontrollere verden og det, kan opnå deres mål? Jamen altså det er faktisk meget enkelt: Den skal først og fremmest få de mange andre prikker, som aldrig zoomer ud, til at overgive magten omkring deres egne liv relativt frivilligt. For hvis alle prikkerne overgiver magten over deres eget liv er der andre som kan tage den. Tricket er så at finde på en, eller om nødvendigt flere historier, som kan få folk til at gøre det, men det kan snildt gøres og det er sket nonstop i de seneste 2000 år + lidt. Religionerne er første helstøbte skoleeksempel. (Hvis vi springer romertiden, ægyptologien og rigtig rigtig mange andre eksempler over) De udspringer af dyb esoterisk viden, og det er faktisk synd at det altid er netop de historier det går ud over. For jeg tror i mit hjerte på at de den dag i dag har elementer af gud i sig – alle sammen. Problemet er bare at der er blevet fiflet med dem. Nogle af de mest åndsfriske prikker der allerede dengang i nogen grad forstod det med prikkerne og med at zoome ud, pillede ved en tekst her, en fortolkning der, og et par kapitler nogle andre steder, hvor det kunne hjælpe historien ”bedre på plads”, ifht. at opnå det med den globale magt og det.
Fælles for deres omskrivning var tilføjelsen af en ny bagvedliggende historie: Frygt. Vær bange for gud, vær bange for satan – uanset hvad side du end vælger er du fucked… – med mindre…
- Og så var hjulet i gang. Kontrolsystemet / hamsterhjulet som vi siden gladeligt har løbet rundt i som hvide mus i et endeløst amfetaminforsøg; følg denne moral, bed denne bøn, spis på denne måde, dette kød er godt, dette er skidt, husk at føle skyld mindst fire gange om dagen, gem din tissemand og din tissekone og del den kun med en, måske to, i hele dit liv, ellers tilbage til det med skylden, og nåe ja synd skal der også med og..og..og. Og – nåe ja, husk at komme over i det der hus hvor nogle få mennesker fortæller de mange hvad hele historien går ud på og hvorfor det nu var at de sku være bange og huske det der med at de i øvrigt er små mennesker fyldt med fejl og mangler. Og nu du alligevel er derovre, så husk lige at give nogle af dine penge frivilligt på vejen ud, som supplement til det du allerede betaler i skat. Osv.
Men hvad så med de prikker som syntes de var ”moderne” og sån? Dem som ikke ville tro på religionshistorien? Jamen der finder man da bare på et par andre historier. Faktisk kan man finde på lige den historie man vil, bare den hele tiden gentager at prikkerne er små, mere eller mindre hjælpeløse og afhængige af at følge nogle få andre prikkers anvisninger.
Hmm.. lad os se: Det ku f.eks. sagtens være en historie om at der ikke findes noget som helst. Den er god fordi at den passer til dem som ikke kunne lide den forrige. Og den virker fordi at den for dem som tænker skridtet videre har en frygtfyldt pointe: Du bliver født, laller rundt, dyrker lidt videnskab og rationalitet (hvilket ofte er populært for dem der kan lide denne historie) og hvis du er heldig får du et knald og et glas rødvin eller to imellem forelæsningerne. Og så… ja så dør du og dit liv har været meningsløst. For som den historie du tror på jo siger: Der er ingenting.
Så kommer den med at ”mine børn vil huske mig og så
n” – ja, men hvad med dine tip tip oldebørn? Ved du overhovedet hvad din egen tip tip oldefar hedder? Stamtræsentusiaster undtaget er svaret som regel nej. Hm.
Ok så, men ja så er livet meningsløst – og det kan for mange godt virke temmelig skræmmende. Men skræmmende nok – for et menneske som har valgt at dyrke historien om videnskaben og det ”døde, mekaniske univers”. (Føles det begreb i øvrigt ikke bare grundlæggende forkert?) – Nej – utroligt nok – for de fleste fans af ateisthistorien er det ikke skræmmende nok, men hvad skal man så finde på?
Ahhh – nåe jo, et andet twist over dødelighedstingen. Vores fysiske skrøbelighed, risikoen for at dø i utide, grumme handlinger, mord, vold og terror osv. Med andre ord uvisheden. Den kan bruges, altid, uanset hvad, om man så tror på det ene eller det andet. Hvis man kan få prikkerne til hele tiden at være bange for at dø eller på anden måde miste kontrollen over deres krop og liv, kan man overtage deres magt ved hele tiden at tilbyde dem ”forebyggende anvisninger”.
Som med religionerne er det i grove træk samme princip: Skab et problem eller spil på frygten for et allerede eksisterende, og tilbyd så en løsning som indebærer kontrol. Over de mange, af de få.
I stedet for bøger til at udbrede historien kan radio også bruges, og så noget TV, det er faktisk rigtig godt til det, og smid så lidt internet (som dog på det seneste har vist sig at drille lidt, hvorfor nye kontrollove er på vej) og nogle mobildimser ind over som folk går med altid. Og måske et onlinesystem hvor folk hele tiden helt frivilligt kan bekræfte og afgrænse hinanden moralsk i de historier om deres liv som de har lært af de andre prikker – og jo, så sku man vist være ved at være rimelig godt dækket ind.
Og her er vi så, i nutiden anno 2013, knap 7 milliarder glade prikker, som hver dag fortæller hinanden at vi skal passe på. Passe på helbredet, på pengene, på terroristerne, på solen, på stormen, på havet, på ikke at blive til grin, latterliggjort, på ikke at blive udstødt af ”fællesskabet”, på ikke at bryde nogen love, selvom dem som laver dem ofte tages i at gøre det, på ikke at tro at vi er noget, på ikke at gøre det ene og ikke at gøre det andet. Og – når det er helt helt vildt, sker det endda at vi skal passe på hinanden. Men det sker heldigvis ikke så tit mere..
Og det har været en sjov historie. Vi har sørme haft gang i rutchebanen i hvert fald. Flere tusind år hvor vi på grund af vores frygt, har skabt alt hvad vi frygtede i overflod. Krig, løgn, korruption, drab, perversion – find selv på de næste ti elendigheder osv. – what a ride.
Men hvad nu hvis man, ene prik, pludselig ikke gider den mere, den historie vi har danset til så længe? Hvad nu hvis man, som vi har lært vi skal, tager videnskaben utroligt alvorligt, og ser igennem fingre med at alt hvad den ”beviser” typisk er modbevist eller minimum voldsomt udfordret 100 år senere? Den siger jo nu, som jeg var inde på lidt tidligere, at vi alle sammen er energi, og energi ikke kan forgå. Jeg gentager: videnskaben siger at vi er energi og at energi ikke kan forgå kun skifte form. Det betyder jo at historien alle prikkerne sagde og stadig siger til hinanden er forkert. Der er ikke det store at være bange for. For hvis vi kun kan skifte form, kan vi jo ikke helt dø. Og det betyder at der må være et eller andet når vi tjekker ud. Og hvis der er et eller andet, så må der være en plan, eller i hvert fald et eller andet sted hvor den nye energiform / tidl. prik havner. Og hvis der er det, ligger det lidt i kortene at ”nogen”, et eller andet sted, har styr på et eller andet. En eller anden ”noget” som ikke kan være helt skudt i bøtten. Det kræver alligevel lidt at junglere hele to dimensioner, en til prikker af krop og en til prikker uden krop, plus at der også lige skal holdes styr på resten af kosmos og de milliarder af galakser som mest sandsynligt også fifler med både liv / prikker og flere dimensioner.
Sjov tanke ikk? Faktisk syntes jeg den er så sjov, og, hvis jeg skal være seriøs et øjeblik midt i al morskaben, at den også er temmelig vigtig. Så vigtig endda at jeg tænker at en helt ny historie, som tager hensyn til hvad videnskaben siger og ovenstående pointer peger på, må være på sin plads. Skal historien således være rimelig up to date ku’ den nemt komme til at se ca. sådan her ud: “Du er stærk. Du er endeløs. Du er udødelig. Du har intet at frygte. Du kan gøre dig fri af matrix / prikkernes endeløse frygtprojektioner. Du kan handle ud fra din egen indre visdom. Jo mere du gør det, jo mere vil dit liv accelerere. Du er forbundet med alle de andre prikker og i rejser sammen – altid, så du er ikke ensom. Du har adgang til langt mere viden end du kan forestille dig. Livet er en dans ikke en kamp. Du er vand, ild, jord og vind – samt rummet imellem. Dit liv guides, set i et langt langt større perspektiv end normalt – altid af kærlighed. Når du følger den, oplever du frihed. Når du følger frygten oplever du begrænsning. Det hele er – i virkeligheden – meget enkelt, og der er styr på det.” God historie, syntes du ikke? Og lidt sjovere end den gamle? Uanset om dit svar på dette er ja eller nej, syntes jeg at lige præcis denne historie tilbyder os et utroligt spændende spørgsmål, som jeg håber du vil tænke over: - Hvad tror du der ville ske først med dit liv, og siden med vores verden, hvis det var den historie vi begyndte at tro på? Den historie som vi, fra vugge til grav, fortalte alle de andre prikker, på vores vej igennem livets labyrint?
