Jeg er VIRKELIG chokeret over hvor DÅRLIGE folk er til at være sig selv! Vi tænker KONSTANT over hvad andre tænker om os - HOLD NU OP MED DET! Den BEDSTE måde vi lærer os selv at kende på, og den eneste måde vi kan VISE hvem vi virkelig er på, er jo ved at turde være os selv - stå ved vores holdninger og meninger.
Et eksempel (som de fleste nok har prøvet) er når man er SMASK forelsket, og hverken kan sove, spise eller noget som helst! Har ondt i maven - Man planlægger i dagevis hvad man skal sige, hvordan man skal opføre sig, hvad man ikke skal gøre! Man er parat til at sige og gøre HVAD SOM HELST, bare for at VIRKE som det perfekt match til den pige/kvinde! Faktisk kan man sige, at hun jo ikke har den FJERNESTE mulighed for at lære en at kende, når man jo i princippet er ALT andet end sig selv! Måske derfor forhold ofte får det MEGET svært når nyforelskelsen stopper efter en 6-8 mdr´s tid? :o)
Andre eksempler kan være når man starter nyt arbejde/uddannelse - eller når man møder nye bekendtskaber, eller man sidder til den store familiemiddag - ja eksempler der nok af, men hvad kan man gøre ved det??
ALLE har stået med udfordringer på den ene og den anden måde, ALLE har skulle vælge fra og til, og den eneste måde vi kan lære vores grænser at kende, er ved at få nogle succeser og fiaskoer i livet, jo flere gange vi har fået succes eller "et hak i tuden" jo bedre lærer vi os selv og vores grænser at kende. SÅ TAG NOGLE FLERE CHANCER!
ØJ! Hvor har jeg tit hørt om folk som har været interesseret/forelsket i en fra deres skole/arbejde, og er gået rundt i 2-3 år (!) uden at få det sagt, og de er gået helt i stå i deres liv, fordi de er så forelsket i den her person, og ikke ved hvordan de skal få det sagt. (Stakkels mennesker.) Det er VIRKELIG sjældent at den chance ikke er fortabt, når der er gået SÅ længe. Så der burde de hellere tage chancen, og ikke være så bange for at få et NEJ, så ville de jo i det mindste have en chance for at komme videre, og blive den erfaring rigere.
Jeg ville ØNSKE at folk var bedre til at turde være dem selv! Tror at BEGGE i et forhold ville have større respekt for hinanden, hvis de gjorde nogle ting for dem selv, som de godt viste ikke ville falde i god jord hos partneren (Fx svare ærligt på de kritiske spørgsmål : Hvordan ser jeg ud i de her bukser :oP Måske endda aflyse en aftale og tage impulsivt ud med vennerne/veninderne.) Jeg må lige understrege at det handler ikke om at være et dumt svin, men om at turde sig fra og til og være tro ved sig selv - Så det gælder selvfølgelig også ved omvendte situationer.
På sigt vil folk jo også have en meget større chance for at lære DIG at kende og vide hvilke værdier du har - også er det altså en del nemmere og mindre anstrengende bare at være sig selv ikke? :o)
Et af mine yndlingsmottoer er: Lad være med at spørge, hvis du ikke kan tåle svaret ! :)
Er du god eller dårlig til at være dig selv? Og hvordan påvirker det dit liv?
